Ja herhjemme er det nu 10 dage siden vi gik på ferie hele sidste uge stod på sommerhus i søndervig med svigerne virkelig skønt...
I denne uge har manden lidt arbejde så jeg er hjemme med ungerne i dag har alle ungerne været ved lægen og blevet vaccineret, i morgen står den på jm besøg onsdag på fødselsdag ved Dp mor og torsdag en tur i madsby lørdag tager vi på camping i 14 dage men om det blir i Danmark eller Prag aner civile endnu det kommer an på vejret :)
Vi har også overvejet en afbuds rejse men dette kræver lægeerklæring da jeg onsdag er 35+0 henne
mandag den 7. juli 2014
fredag den 27. juni 2014
Når en ung mor nedlægger fordomme
"Unge mødre er dårlige mødre"
"Unge mødre er lige så dumme som dem i tv på kanal 4"
"Unge mødre er altid enlige og scorer kassen på systemet"
Sådan kunne vi blive ved LÆNGE! Fordomme er der nok af, om dem der bliver kaldt "de unge mødre"
MEN! Husk lige, at hvor der er fordomme og dårlige repræsentanter, er der også pragteksemplarer!
Selv blev jeg mor som 20 årig og her startede min lange kamp for, at bevise at jeg bestemt ikke var ligesom flertallet på tv og dem man hører skrækhistorier om. Jeg nægtede simpelthen, at jeg skulle være en af dem som der blevet peget fingre af. Det var bare langt fra lige så nemt, som jeg havde regnet med.
Folk pegede fingre og hviskede i krogene i supermarkedet, for "se lige hende den unge højgravide". Jeg var jo direkte dømt på forhånd. Jeg brugte mange af mine tænkte tanker på folks fordømmende ord og blikke. Jeg tænkte, at jeg jo slet ikke var så ung, før i tiden var det jo ganske normalt, at have flere børn når man var 20 år. Hvorfor var folk så fordømmende uden, at kende til mig som mor?
Ja, det blev der altså spildt rigtig mange tanker og nogle gange lidt tårer på.
Det hele blev dog hverken værre eller bedre, da jeg fik en søn som i sit lille korte liv på 2 år, både har døjet med søvn problemer, spiseforstyrrelse krydset med en masse sensitivitet, både fysisk og psykisk. Endnu engang blev der tilføjet kommentarer og fordømmende blikke, denne gang ramte det bare lidt hårdere, for nu var jeg mor og nu var det min søn og hans bagage som blev angrebet.. "Hvor er han tynd", "giv dit barn noget mad!" Osv osv. Endnu engang dræbende kommentarer. Gid nogen havde spurgt "hvorfor er din søn som han er?", på den måde kunne de have fået svaret "han var uheldig med hånd, fod og mundsyge, han blev meget mærket af det"
Det kostede endnu engang tanker og tårer, dog langt flere end tidligere ...
Nu kommer vi så til den gode del!
Min mor sagde til mig "jeg er så stolt af alt det du kan, det du opnår hver eneste dag og at du har opbygget så solidt et fundament for din lille familie" ... Der blev jeg fandme stædig og fik mit mod tilbage!
Jeg ville ikke være hende som skulle peges fingre af og som skulle gå hjem og tude over folks uvidende kommentarer! Nok var nok!
Idag kan jeg stå med oprejst pande og stolt sige "jeg er ung mor, hvad gør du som jeg ikke gør? Og ikke mindst, hvad gør du bedre end jeg?"
Jeg er nu 22 år og bor sammen med min søn og hans far, og selvfølgelig en dansk svensk gårdhund, i en villa, i et rigtig sølvbryllupskvarter. Vi hilser på naboen over hækken og snakker om vejret. Vi nyder gerne tonerne af P4 i radioen, mens vi luger ukrudt eller maler gavl.
Jeg er lige blevet færdig med min HG og har med stolthed ladet huen blive sat på mit hoved med et 12 tal.
Hver dag står jeg op som alle andre forældre og kysser og krammer min søn, fortæller ham at jeg elsker ham. Vi leger dagligt med traktorer og hører papegøjesangen og spørge Jørgen. Vi spiser aftensmad kl 17.30, får et bad derefter og har ganske faste putteritualer.
Alt i alt fungere vi som en ganske almindelig familie, bortset fra at vi selvfølgelig stadig kæmper med søvn, mad og sensitivitet. Dette bliver dog bedre dag for dag.
Og ja, vi er nok bare hr. Og fru Danmark ...
Konklusionen på denne lange smøre er blot, døm ikke bogen på dets omslag, også selvom der står "ung mor" udenpå.
Tak fordi du er nået igennem dette lange indlæg, og smid endelig gerne en kommentar hvis du som jeg, går direkte imod alle fordomme !
"Unge mødre er lige så dumme som dem i tv på kanal 4"
"Unge mødre er altid enlige og scorer kassen på systemet"
Sådan kunne vi blive ved LÆNGE! Fordomme er der nok af, om dem der bliver kaldt "de unge mødre"
MEN! Husk lige, at hvor der er fordomme og dårlige repræsentanter, er der også pragteksemplarer!
Selv blev jeg mor som 20 årig og her startede min lange kamp for, at bevise at jeg bestemt ikke var ligesom flertallet på tv og dem man hører skrækhistorier om. Jeg nægtede simpelthen, at jeg skulle være en af dem som der blevet peget fingre af. Det var bare langt fra lige så nemt, som jeg havde regnet med.
Folk pegede fingre og hviskede i krogene i supermarkedet, for "se lige hende den unge højgravide". Jeg var jo direkte dømt på forhånd. Jeg brugte mange af mine tænkte tanker på folks fordømmende ord og blikke. Jeg tænkte, at jeg jo slet ikke var så ung, før i tiden var det jo ganske normalt, at have flere børn når man var 20 år. Hvorfor var folk så fordømmende uden, at kende til mig som mor?
Ja, det blev der altså spildt rigtig mange tanker og nogle gange lidt tårer på.
Det hele blev dog hverken værre eller bedre, da jeg fik en søn som i sit lille korte liv på 2 år, både har døjet med søvn problemer, spiseforstyrrelse krydset med en masse sensitivitet, både fysisk og psykisk. Endnu engang blev der tilføjet kommentarer og fordømmende blikke, denne gang ramte det bare lidt hårdere, for nu var jeg mor og nu var det min søn og hans bagage som blev angrebet.. "Hvor er han tynd", "giv dit barn noget mad!" Osv osv. Endnu engang dræbende kommentarer. Gid nogen havde spurgt "hvorfor er din søn som han er?", på den måde kunne de have fået svaret "han var uheldig med hånd, fod og mundsyge, han blev meget mærket af det"
Det kostede endnu engang tanker og tårer, dog langt flere end tidligere ...
Nu kommer vi så til den gode del!
Min mor sagde til mig "jeg er så stolt af alt det du kan, det du opnår hver eneste dag og at du har opbygget så solidt et fundament for din lille familie" ... Der blev jeg fandme stædig og fik mit mod tilbage!
Jeg ville ikke være hende som skulle peges fingre af og som skulle gå hjem og tude over folks uvidende kommentarer! Nok var nok!
Idag kan jeg stå med oprejst pande og stolt sige "jeg er ung mor, hvad gør du som jeg ikke gør? Og ikke mindst, hvad gør du bedre end jeg?"
Jeg er nu 22 år og bor sammen med min søn og hans far, og selvfølgelig en dansk svensk gårdhund, i en villa, i et rigtig sølvbryllupskvarter. Vi hilser på naboen over hækken og snakker om vejret. Vi nyder gerne tonerne af P4 i radioen, mens vi luger ukrudt eller maler gavl.
Jeg er lige blevet færdig med min HG og har med stolthed ladet huen blive sat på mit hoved med et 12 tal.
Hver dag står jeg op som alle andre forældre og kysser og krammer min søn, fortæller ham at jeg elsker ham. Vi leger dagligt med traktorer og hører papegøjesangen og spørge Jørgen. Vi spiser aftensmad kl 17.30, får et bad derefter og har ganske faste putteritualer.
Alt i alt fungere vi som en ganske almindelig familie, bortset fra at vi selvfølgelig stadig kæmper med søvn, mad og sensitivitet. Dette bliver dog bedre dag for dag.
Og ja, vi er nok bare hr. Og fru Danmark ...
Konklusionen på denne lange smøre er blot, døm ikke bogen på dets omslag, også selvom der står "ung mor" udenpå.
Tak fordi du er nået igennem dette lange indlæg, og smid endelig gerne en kommentar hvis du som jeg, går direkte imod alle fordomme !
tirsdag den 24. juni 2014
fredag den 20. juni 2014
Hulubulu
Hej :-)
Jeg vil prøve at præsentere mig, så I ved lidt om hvad jeg er for en!
- Kristina på 29 år.
- Forlovet med Per på 38 år, vi har været sammen i 10 år.
- Vi har en datter på 8 år, så jeg blev mor som en ung forvirret pige på 21 år.
- Bosat i Nordjyllands største og dejligste by, Aalborg.
- Er hjemmegående.
- Nyder at være kreativ, det kan være alt fra at klippe/klistre, til at sy og lege med fimo.
- Kræser om mine kære, og nyder dem alt det jeg kan.
- Er livsnyder, elsker at bruge, se og føle naturen, men elsker ligeså højt en god shoppetur, gerne på loppemarkeder.
- Ejer pt kun ét møbel som er købt fra nyt, ellers består hele vores hjem af fine arvestykker og loppefund, som jeg sammen med Per får sat i stand.
- Min drøm mht uddannelse og job er at blive pædagog, og ende som dagplejer - det kræver dog en flytning, og at hele min situation bliver væsentligt forandret.
- Jeg er et værre rodehoved, og lever egentlig bedst med lidt rod hist og her.
- Jeg har min egen blog, den har dog ikke været aktiv i 1,5 års tid.
Ønsker du at følge mine små hverdagsglimt, så kan du finde mig på Instagram som Sommerfuglelarven :-)
tirsdag den 17. juni 2014
Lykken er ...
Relativ!
Hvad der lykken for mig, er måske ikke lykken for andre. Men er så lykken for mig?
Det åbenlyse vil være mine børn. De er det meste af mit liv, hvis ikke hele mit liv. Men de bliver jo ældre og får deres liv. Og så er jeg atter ved mit udgangspunkt: lykken er ...
Jeg tror, at lykken er de små øjeblikke i livet, som skaber mening og betydning for resten af ens fremtidig liv. Så derfor må min konklusion være: lykken er de små stunder med mine børn, at min lillebror snart bliver student, at jeg skal give ham huen på, vores kommende familiefest, at jeg dimitterede som pædagog i januar, at jeg starter i løntilskud 7. Juli.
/tanker fra en trold
Abonner på:
Opslag (Atom)